Alkoholbehandling
Hvor foregår alkoholbehandlingen?
Alkoholbehandlingen: Under det 5-6 uger lange behandlingsforløb for alkoholisme bor alkoholmisbrugeren på Aadalens Behandlingscenter, der ligger i fredelige og smukke omgivelser syd for Vejle.
Her har du på private værelser rig mulighed for komme væk fra en hård hverdag og fordybe dig i at løse dine problemer igennem Aadalens alkoholbehandling.
Hvordan foregår behandlingen for alkoholisme?
Under opholdet lærer alkoholikerne at erkende deres misbrugssygdom og dens konsekvenser.
Én dag af gangen lærer de, at total afholdenhed fra alkohol er den eneste løsning. Alkoholbehandlingen foregår ved hjælp af skriftlige og mundtlige opgaver, psykoterapi, ene- og gruppesamtaler, foredrag, film mm. fordelt over 5-6 uger.
Her bliver opbygget et fundament for, at den enkelte alkoholiker har lært at tage ansvar for sit videre liv uden alkohol med 1 års støtte fra Aadalens Behandlingscenter.
Minnesota-modellen
Minnesota-modellen – også kaldet Minnesotakuren – til behandling af alkoholdmisbrugere er udviklet i Minnesota, USA og baseret på de første AA’eres (Anonyme Alkoholikere) erfaringer. Blandt andet er en meget vigtig faktor, at behandlerne er ædru alkoholikere og afhængigheden anses for at være en behandlingskrævende sygdom, der har indflydelse på hele familien.
Alkoholisme er en sygdom
Efter alkoholbehandingen – hvad, hvor og hvornår?
Det første år efter den intensive alkoholbehandling støtter vi den ædru alkoholiker ved at mødes hver 14. dag til efterbehandling med opfølgning og samtaler (fælles og enkeltvis) på Aadalens Behandlingscenters aktivitetscenter “Gården” på Gl. Kolding Landevej 61.
Sideløbende hjælper vi familien med at fastholde den nye kurs gennem fælles eller individuelle samtaler.
Hvordan finansieres alkoholbehandlingen?
Aadalens Behandlingscenter er en godkendt privatklinik til alkoholbehandling efter sygehuslovens §16.
De fleste alkoholmisbrugere er henvist til selv at betale for alkoholafvænningen og opholdet.
Mange har dog en pensionsordning eller sygeforsikring, der dækker alkoholbehandlingen for misbruget, eller arbejdspladsen vælger at betale for medarbejderens ophold på behandlingscentret.
Økonomisk støtte til alkoholbehandling
Der er følgende muligheder for økonomisk støtte til din alkoholafvænning:
Arbejdsgiverbetaling, skattefradrag, finansieringsordning, kommuner og
sundhedsforsikring.
Ring til os på 70 20 24 88 og hør nærmere. Vi hjælper dig gerne med råd og vejledning.